×

AcademyCph   ·   Havnegade 49   ·   1058 København K

Uncategorized

Spiseforstyrrelser, behandling, biokemi og fysiske ubalancer

Tine Grandjean

Ernæringsterapeut og yogalærer

28. juli, 2020

Af Tine Grandjean, Ernæringsterapeut og yogalærer
www.anahatalife.dk

Traditionel behandling af spiseforstyrrelser er kognitiv terapi og kalorieregulering.
Terapi er uomtvisteligt hos 98% af tilfældene. I lige så mange tilfælde har det lige så afgørende betydning at arbejde terapeutisk med de fysiske og biokemiske aspekter af mennesket.
Altid er fysiske og biokemiske ubalancer en følge af spiseforstyrrelse. Men meget ofte er der allerede forstyrrelser og ubalancer, inden spiseforstyrrelsen bryder ud. Spiseforstyrrelse bliver en mestringsstrategi overfor et rejst immunsystem og lav kronisk inflammation, som kan give indre uro og angst.

Jeg har som ernæringsterapeut arbejdet med mennesker med spiseforstyrrelser de sidste 10 år. Jeg har arbejdet med de funktionsforstyrrelser (biokemiske/fysiske ubalancer), som hindrer (psykisk) sundhed. Jeg har lænet mig ind i forskning om angst og depression. Jeg har brugt den viden, der ligger om kroppen og hjernens opbygning og samspil, brugt viden om hvordan hormoner påvirker os. Jeg har arbejdet empirisk og gjort vigtige erfaringer ved at studere detaljerne i de symptomer, mønstre og historier, som præger mine klienter.

Naturen vil altid gå efter meningsfyldte handlinger. Hvad er det meningsfyldte ved en så destruktiv adfærd?
Ved overspisning kan der være store blodsukkerudsving. Det er dramatisk for kroppen, når der mangler sukker til energistofskiftet. Vores organer og vores hjerne har brug for stabil kontinuerlig tilførsel af energi. Ved hyppige blodsukkerfald er det en naturlig reaktion at spise rigeligt, når man kan og opbygge et depot til dårlige tider.

Ved fordøjelsesproblemer og fødevareintolerancer kan der opstå smerter, træthed, kulde og uro, når man spiser. Så virker det jo som en god idé at lade være med at spise, og her kan grundlaget for anoreksi blive lagt.
Ved fordøjelsessvækkelse kan vi ”klippe” madens bestanddele til molekyler, som er stærkt vanedannende (morfinpeptider). De kan opleves som beroligende og kan være vanedannende, eller blive løsningen i en utryg eller voldelig familie. Det giver overspisning, fordi man kommer til at crave sit stof.

Disse eksempler er enkle og viser ikke de mange nuancer, der er i spiseforstyrrelser og fysiske tilstande.

Ved at afdække og løse de biokemiske/fysiske ubalancer der er, bliver maden attraktiv igen. Pointen med at sulte eller tvangsspise er forsvundet.
Ved at styrke fordøjelsen kan der på ny (eller for første gang) skabes ro og balance i kroppen. Herfra bliver arbejdet med de følelsesmæssige tilstande lettere, fordi kroppen ikke arbejder imod.

Forståelsen af at krop og psyke påvirker hinanden gensidigt er fundamentet i behandlingen. Mikrobiomet som er de (2 kg) bakterier, der beboer vores tarm er meget centrale i regulering af hormoner, immunforsvar og nervesystem. Det peger al forskning på i dag. Med denne viden er det nødvendigt at ændre behandlingsstrategien for mennesker med spiseforstyrrelser. Det kan være den vej, der gør det muligt at opnå højere succesrate end de kun 50%, der pt har udbytte af behandlingen.

Tarmens beskaffenhed og hele vores hormonregulering er alt sammen ekstremt afgørende for graden af tryghed, tillid og mod, som det enkelte menneske besidder.
Ubalancen i mikrobiomet kan være kommet af gentagende penicillinkure, forkert kost og for meget sukker eller alkohol.

Men også hvordan vi befinder os i livet og relationerne har betydning for tarmens funktion, mikrobiomet og produktionen af befordrende hormoner.
Er man vokset op i et hjem med utryghed og manglende kærlighed, er der områder i sin krop man må lukke ned for. Ved uforudsigelighed vil fordøjelse være sekundær. Det primære vil være blod og energi til muskler og hjerne. Man vil prioritere vagtsomhed, kamp og flugt. Vores stresshormoner vil resultere i en kompromitteret fordøjelse. Det påvirker mikrobiomet og tarmslimhindens barrierefunktion, der som en boomerang vender tilbage til neurohormonerne.

Derfor ser vi ofte, at mennesker med spiseforstyrrelser (og andre sygdomme) har en utryg opvækst. Den har været med til at skabe dysfunktion og ubalance i kroppen.
Det er en negativ spiral, som vi kan bryde ved at arbejde fra flere vinkler.

Videnskabelige studier af spiseforstyrrelser (flest på anoreksi) og fysiske/biokemiske aspekter, er (endelig) begyndt at komme.

De viser, at der er træk, som går igen hos mennesker med spiseforstyrrelse. De har en lavere diversitet i deres mikrobiom (for få arter af bakterier)
De har lavinflammatoriske tilstande
De har fødevareintolerancer

Lavt niveau af BDNF (et stof som sikrer sund vækst og funktion i hjernen)
Øget risiko for autoimmune sygdomme
En svækket barriere i tarmslimhinden
Hertil kan vi lægge tusindvis af studier af depression og angst med somatisk afsæt, mere end et psykisk

Årsagerne kan være hyppige penicillinkure, overfølsomheder, forkert kost eller traumer

Der løber kontinuerligt beskeder mellem kroppen og hjernen. 80% af beskederne løber fra kroppen til hjernen. Derfor kan man med stor fordel undersøge, hvilke tilstande der hersker i kroppen. Der er tilstande, som kan have været medvirkende til at spiseforstyrrelse blev en vej, men det er også ganske givet at måneder eller års spiseforstyrrelse skaber inflammation, mangler og ubalancer. De lader sig ikke nødvendigvis reparere på dansk opfedningskost som fed sovs, kød, hvidt brød og sukker. Disse ting er som benzin på inflammationsbålet. Studier af anorektikere peger på en kronisk lavinflammatorisk tilstand. Overspisere er oftest overvægtige, overvægt alene skaber inflammation, da fedtvæv afgiver inflammatoriske molekyler.

Jeg har holdt en del foredrag i hele landet, og set kvinder og mænd sidde med tårer i øjnene over, at blive set. Over at opdage at det ikke bare handler om det psykiske, at det ikke er fordi, de har en dårligere karakter end raske mennesker.
De ser her et vigtigt værktøj, som kan hjælpe dem sammen med terapien.

De får to ben at gå på.