×

AcademyCph   ·   Havnegade 49   ·   1058 København K

Indlæg

Hvordan et menneske med narcissistiske træk kan få mig til at tvivle på alt- og især mig selv

Helle Dueholm

Psykoterapeut

01. juni, 2020

Er det mig, som er tosset, eller ….?

Hvordan et menneske med narcissistiske træk kan få mig til at tvivle på alt – og især på mig selv.

Noget af det mest menneskelige er at søge god kontakt med andre mennesker. At dele oplevelser og tanker, give og blive mødt med forståelse og empati. Mærke at jeg findes som et aftryk ovre i dig – du ser mig – og vice versa.

Nogle personer er i mit liv automatisk gennem familiebånd, kolleger og chefer, andre vælger jeg til som venner og partnere. Med sikkerhed vil nogle af de mennesker, som jeg møder gennem livet have mere eller mindre udtalte narcissistiske personlighedstræk. Og i de relationer kan det være svært at navigere, og mange af os når at få ”blå mærker” på sjælen, inden vi kommer videre.

Så mange af mine berettigede forventninger til andre og spilleregler for sociale kontakter bliver, i mødet eller opvæksten med et menneske med narcissistiske personlighedstræk, udfordret stærkt.

Mine erfaringer om at mere samtale, flere ord kan bringe afklaring og forsoning, forventninger om at alle vel søger at forstå og støtte hinanden, kan fastholde mig i relationer, som ikke er gode for mig. Og ikke bare ”ikke gode”, men direkte undergraver min oplevelse af at være et godt menneske og have værdi, som den jeg er.

Hvis du forstår og husker kun én eneste ting, om at have en relation til et menneske med narcissistiske personlighedstræk håber jeg, det bliver dette:

Spillereglerne er HELT anderledes. Her handler det IKKE, om at opnå harmoni og hylde forskellighederne mellem os. Her handler det om kontrol og om at skabe afhængighed og lavt selvværd – hos dig!

Forestil dig et stykke klassisk musik. Beethoven, f.eks. Den harmoniske musik, hvor hvert et instrument er differentieret (forskelligt fra de andre typer) og samtidig i en dyb afstemthed skaber varierede men dog forudsigelige, harmoniske klange, der fremmer en følelse af ro og fordybelse blandt tilhørerne. Hvis jeg må bruge Beethoven som eksempel, så er det ofte den type relation, vi søger i forhold med venner, kolleger, familie og partnere. Hvor vi alle har lov at være med, og hver ”synger med sit næb” og gennem samarbejde og samtaler oplever, at de andre også lytter til mig og forstår min musik.

I en relation med et menneske med narcissistiske personligstræk, søger vi ikke det samme. Jeg håber på et stykke Beethoven, og vedkommende foretrækker Death Metal, eller såkaldt uharmonisk 12-takters musik. Jeg søger et møde, en fælleshed – den anden søger kontrol og overtag i situationen.

Det er noget af det mest desorienterende i mødet med den anden. Alle mine sædvanlige omgangs- og kommunikationsformer kommer til kort. Jeg kommer til kort og over tid, hvis dette menneske er en, jeg søger nærhed hos, vil jeg ende med at miste mig selv i bevægelsen mod ham/hende.

Det er et stort tab og smertefuldt at forlige mig med. At dette møde jeg søger og længes efter, den forståelse som jeg har søgt at opnå gennem uger, måneder, måske år, ikke er til rådighed. Ikke gennem nogens onde vilje, men kontakten er ikke til rådighed i nogen pålidelig form.

Det, som jeg efterspørger, findes ikke her.

Helle Dueholm : https://helledueholm.dk/