fbpx
×

AcademyCph   ·   Havnegade 49   ·   1058 København K

Indlæg

Hold ferie fra dine følelser

Henriette Boysen

Psykoterapeut

10. juli, 2018

I den seneste uge op til min ferie, har jeg haft flere klienter der har udtrykt at de var trætte af belastende følelses-tilstande og at de egentlig gerne ville kunne lukke ned for emotionerne for en stund.

Det skal nævnes at der er tale om mennesker der er vant til at arbejde med sig selv, som reflekterer grundigt over livet og som er vedvarende optaget af at udvikle sig, opnå større indsigt i sig selv og andre, og som ikke er blege for at kigge indad og tage ansvar.

Psykologisk og populært sagt, så er de bevidste om at blive hjemme i egen lejr, kommunikerer respektfuldt, er kaptajner i deres eget liv, uden at gøre det på bekostning af andre mennesker.

Hvorfor vil de så gerne holde pause?

Hvorfor sukker de efter at lukke ned for følelserne og “få fred” bare et øjeblik, bare en time, en uge eller måske tre om året ? Som en klient sagde, “ gid det var lovligt bare at skubbe en følelse væk, fuck dig , jeg gider ikke forholde mig til hvordan jeg har det i dag. Men det må man jo ikke.

Jeg synes at det er virkelig interessant, for er det egentlig følelserne de ønsker at holde fri fra ? Er det kontakten til sig selv og deres indre navigation der er udfordringen og det opslidende? Jeg tror at det er den høje grad af selviagttagelse, eller måske ligefrem indre selvkritik, der er den opslidende faktor.

Det moderne menneske går op i personlig udvikling, på lige fod med fitness og sund mad. En positiv udvikling der har forlænget vores levealder med adskillige år.

Det kan ikke diskuteres hvorvidt bearbejdelsen og helingen af sin smertelige fortid, sjælelige sår og traumer er vigtig og central for en indre frigørelse og øget livskvalitet. Men den kan også blive til et nyt regelsæt, dogmer og et nyt, måske i den personlige frigørelses navn, fængsel, hvor mennesket jagter sig selv for at udvikle sig på den rigtig måde, for at blive et rigtig velbearbejdet og frit menneske. Paradoksalt at det der skulle være en nøgle til at lindre indre smerte lokalt, undertiden bliver til nye indre forventninger og et nyt springbræt til selvkritik og en følelse af utilstrækkelighed.

Måske er det det mine klienter taler om, når de udtrykker et ønske om at holde fri fra deres følelser. Måske er det den evige kikken indad og indre selvundersøgelse de ønsker en pause fra. Faktisk at kunne sige, “ jeg er ked af det og jeg gider ikke forholde mig til det lige nu”, at være vred og ikke forholde sig til at sætte en grænse, at indgå kompromisser på bekostning af sig selv, at være sur uden at vide hvorfor og også være ligeglad og måske ligefrem være urimelig og ikke orke at tænke på om man trådte nogen over tæerne.

Måske kunne det være befriende “bare” at være den man er, uden at selviagttage og vurdere om man er i verden på den rigtige måde – i hvertfald for en stund.

Jeg tror at det kan blive bagsiden af vores psykologiske optagethed. På den måde kan psykologien blive en ny forførende religion, der ikke levner plads til spontanitet og det mere upolerede menneske. Indre frihed kan kun defineres af den enkelte og kan ikke dikteres af det udefrakommende. Det glemmer vi bare igen og igen.

Jeg ville ønske at vi terapeuter undertiden kunne udskrive recepter med støtte til at stoppe den evige indre klapjagt og ordinere lidt klædelig fortrængning i sommerferien under solen.

God upoleret sommer til dig 🙂